^

Kursusfaciliteter

Perfekte rammer

Lundsgaard har de perfekte rammer for afholdelse af kursus og konference, til både store og mindre grupper. Vi har de sidste år lavet en total gennemrenovering af alle værelserne, så vi i dag er kendt for at skabe de perfekte rammer for kursus- og konferencegæster. Vi har lavet kurser i mere end 25 år men har især de sidste 10 år haft vores fokus på netop dette område og har derfor stor erfaring for at lave det kursus der passer til jeres behov.

Overnatning

Vi tilbyder sengeplader til 26-52 kursister afhæging af om det skal være i enkelt eller dobbeltværelse. Alle værelserne er indrettet individulet med en hyggelig følelse der giver hele jeres kursus en uhøjtidlig stemning.

Faciliteter

Lundsgaard har 3 kursuslokaler - det ene kan rumme op til 60 deltagere - alt efter bordopstilling, og de andre kan rumme ca. 20 deltagere. Vi har forskelligt AV-udstyr, fx projektor, lærred til projektor, flipover samt whiteboard og WIFI, det hele er mobilt og kan stilles op efter jeres behov.

Gården er beliggende i det smukke Sydfyn - tæt ved strand, eng og skov. Vi har selv en stor have og en lille skov, som er til fri afbenyttelse under jeres ophold. Området omkring Lundsgaard byder også på gode muligheder for løbe- gå- og sejlture, og om sommeren er det oplagt at starte dagen med en svømmetur ved den nærliggende strand.

Mad og forplejning

Vi har i løbet af de sidste par år udviklet vores eget madkoncept, som fx. til frokost består af tærter og mange forskellige slags salater der følger årstidens frugt og grønt.  Men vi har valgt også stadig at have et nært samarbejde med mange forskellige typer af kokke, så vi tilpasser maden under jeres ophold til jeres ønsker og behov. Om det skal være traditionel dansk mad, thaimad, sushi eller noget helt fjerde er helt op til jer - og I er også velkommen til at leje vores køkken, så I selv kan lave aftensmaden.

Desuden tilpasser vi drikkevarer efter jeres ønske, og vi har et godt vinkort med udvalg til forskellige priser.

Individuelle og unikke løsninger

Vores fokus er individuelle og unikke løsninger, så hvis I ønsker noget andet, end det nævnte, skal I blot ringe eller skrive for at få et tilbud på jeres ønske.

 


Info

Parkering
WIFI
Check in+ud
Hund
Rygning
Testimonials
Website © Uptime